Sygdom og træningsplanlægning

Øv Øv har den seneste tid været ramt af en forkølelse, som bare ikke vil slippe taget igen, så træningen har været stillet næsten i bero. Har prøvet at trille et par ture når vejret var godt, men kroppen har ikke meget energi og egentlig burde jeg nok bare lade kroppen komme sig helt inden jeg beder den yde noget igen.

Sidste “cykelløb” det lokale mindeløb for en tidligere ungdomstræner Charly, blev kørt lørdag 29/9 og desværre måtte jeg nøjes med at være hepper, da jeg ikke turde køre af frygt for at forkølelsen ville blive hængende endnu længere. Kender mig selv godt nok til at vide at når det rygnummer kommer på, så står forstanden en smule af og det med lige at føle efter i kroppen, er helt sikkert en af de ting der ikke fungere. Heldigvis kørte min søn en 1. plads ind i sin klasse og min far sprintede sig til en flot 2. plads i de voksne mænds række 🙂

Wattzoner pr. 22/8-18

Men den ekstra tid på sofaen har givet mig ekstra tid til at få kigget lidt på træningsplanlægningen frem mod sæsonen 2019.

Min personlige træner har mantraet “A goal without a plan, is just a wish” og jeg kunne ikke være mere enig.

Jeg er selv personlig træner og har hjulpet en række forskellige mennesker med at nå lige præcis deres mål. Men selv om jeg selv er træner og derved har den viden der skal til for at sammensætte et program til mig selv, har jeg alligevel en træner med på sidelinjen. Man bliver hurtigt “blind” når det drejer sig om en selv.

Min træningsintensiteter defineres udfra wattzoner. Zonerne beregnes på baggrund en AT times test. Jeg har ikke kørt test endnu i år, så de nuværende zoner er sat udfra min watt under et cykelløb. Jeg skal lige have kroppen igang igen efter sygdom, så er planen at der skal køres test enten i uge 40 eller uge 41.

 

Heldigvis har jeg det bedre her søndag aften så forhåbentlig er jeg klar til træning igen i morgen. Den næste uge står så på helt rolig træning så kroppen lige kan komme igang igen.

Træningsplan uge 40

 

Skriv et svar